MINI MIX

 

2., 3. og 4. klasse (årgang 2016-2018)

Mandage kl. 17.00-18.00 i Skolehallen

Opstart mandag den 31. august. 2026

Instruktører: Kenneth, Anders & Thomas

Voksenhjælper: Henriette, Heidi & Morten

 

OMKRING HOLDET

Mini Mix er et springhold for børn i 2.–4. klasse. Her bygger vi videre på de grundlæggende færdigheder og arbejder målrettet med teknik, kropskontrol og det færdige spring.
Gennem leg, bevægelse og masser af spring øver vi blandt andet håndstand, salto og flikflak. Øvelserne tilpasses det enkelte barns niveau, så både begyndere og øvede kan udvikle sig i trygge rammer.
Vores engagerede trænere står klar til en sæson med sjove udfordringer, godt fællesskab og masser af springglæde!

 

KONTINGENT

Kontingent betales via Ans IF’s hjemmeside. Gå til Kontingenter, vælg Gymnastik, og find navnet på det hold, som dit barn skal gå på.

Vi ser gerne, at I tilmelder jer så hurtigt som muligt. På den måde kan vi printe lister med navne og holde bedre styr på, hvem der er i hallen, og hvem der eventuelt mangler.

Vi skal desuden altid have et telefonnummer, som vi kan ringe til i nødstilfælde. (Alle disse oplysninger får vi via Conventus, og derfor er det vigtigt, at I registrerer jer)

Pris: 450 kr. (inklusiv opvisningstøj, holdfoto og en dag i springcenter)

 

EKSTRA TILBUD NÅR MAN GÅR PÅ HOLDET

En dag hvor dit barn kan prøve og træne i et rigtig springcenter med springgrav, pomfritgrav, stortrampoliner osv.

OPVISNING

Forårsopvisning i Ans er søndag d. 21. marts 2027.

Mini Mix deltager også i DGI Midtjyllands Forårsopvisning i Bjerringbro, som ligger weekenden forinden opvisning i Ans.

 

 

 

Billeder fra opvisning 2025, taget af Ida Dragvik. Find alle billederne via hendes galleri på linket HER.

Du skal blot skrive din mail og så får du adgang til at og downloade billeder.

 

Vi skal bruge dig i 4 timer i løbet af året

Som medlem af Ans IF (eller som forælder til vores unge medlemmer) forventer vi, at du vil deltage aktivt i foreningslivet, og ikke mindst give en hånd med i forbindelse med vores større arrangementer.

For at vi kan holde kontingentprisen nede, og samtidig tilbyde idrætsfaciliteter af bedste kvalitet, er det nødvendigt, at vi løfter i flok. Vi forventer derfor, at alle medlemmer (og evt. medlemmernes forældre) afsætter 4 arbejdstimer i løbet af året.

Timerne vil primært ligge i forbindelse med de årlige events; Pramdragerfesten og Tange Sø Festival. Du finder opgaverne, instruks og info ved at klikke på knappen Events.