Er du vild med vand, bevægelse i naturen og fællesskab?

Så kom og vær med til Søsport!

Her kan du både stå på SUP, ro i kajak, sejle i joller og surfe med andre børn, unge og voksne.

Kontaktoplysninger
Jørgen Storgaard Nielsen (Formand) – tlf.: 24 28 04 77
Se alle kontakter her

 

Vi starter op onsdag d. 23/4 2025

I sæsonen mødes vi hver onsdag kl. 17.30-19.00 til klubaften ved Ans Søbred, hvor der både er søsportsaktiviteter for børn, unge og voksne.

Vi har tilknyttet instruktører til alle aktiviteter, så du behøver ikke at have erfaring – kun at du kan svømme og har gå-på-mod!

Børn og unge opdeles efter niveau på klubaftnerne således alle bliver udfordret.

Kl 19:00-20:30 er der voksen kajak og SUP for frigivet.

Du er altid velkommen til at komme og prøve gratis et par gange. Tag kontakt til Kim på 51512640 hvis du vil prøve eller har spørgsmål.

Alle skal være omklædt og klar kl 17:30 for første hold og kl 19:00 for andet hold.

 

NYHEDER I 2025

 

Sejlforløb for børn og unge
Vi kommer til at køre forløb på sejldelen af 3-4 gange, så børn og unge får mulighed for at få en ordentlig introduktion til sejl. Dette kan man tilmeldes til på klubaftener. Et forløb sluttes af med diplom og mulighed for deltagelse i sejl resten af sæsonen.

 

Wing-foiling og klare kanoer
Vi er så heldige at have fået penge til wingfoiling, som man kan prøve kræfter med i den nye sæson. Det bliver fedt!
Se hvad wingfoiling er her: Bing Videoer

Vi har også i samarbejde med Ans Skole fået midler til to gennemsigtige kanoer. Det bliver en spændende sæson!

Aktiviteter uden for klubaftener:

Gennem sæsonen afholder vi bl.a. fællesspisninger, ture, børnearrangementer m.fl.

Disse lægges løbende ind til tilmelding her: http://www.ansif.dk/sosport-events/

Man er altid velkommen til selv at arrangere aktiviteter og ture for klubben.

 

Krav til børn og unge af sikkerhedsmæssige grunde

  • Aldersgrænse: 7 år – skal blive 8 år i sæsonen.
  • Barnet skal kunne høre efter og tage imod en besked – meget vigtigt for sikkerhed på vand
  • Barnet skal kunne svømme og det er vigtigt at være glad for vand.

Da vores instruktører er frivillige og skal sikre sikkerheden om aktiviteter på vand bedes i efterleve ovenstående krav. Vi tager kontakt til forældre, hvis vi oplever udfordringer.

Ved sæsonopstart kommer vi de første gange til at have fokus på at introducere børnene til sikkerhed på vand i en kombination med ryste-sammen aktiviteter.

 

Frigivet medlemmer (sommer) må starte den 15.4.

Kravet til at være frigivet medlem (ro alene) i kajak er at man har EPP2 bevis fra enten Søsport eller en anden klub. Klubben afholder begynderkajakkurser – læs mere nedenfor. Frigivet til SUP kræver også man deltager i et kort kursus – læs mere nedenfor.

 

Kajakkurser for nybegyndere i 2025 (voksne)

 

Ans IF Søsport afholder igen i 2025 kajakkurser. Vi afholder 2 kurser:

  • Hold 1 afholdes lørdag den xx fra kl 8-16
  • Hold 2 afholdes søndag den xx fra kl 8-16

På det 8 timers kurset gives teori samt masser af praktiske øvelser på vandet, så du bliver mere fortrolig med kajakroning samt diverse redningsteknikker. Øvelserne svare til EPP2. Pris 800kr for medlemmer i klubben. Tilmeld hos Kim Lynggaard (kimlyng@hotmail.com)

SUP for nybegyndere i 2025

Ans IF Søsport afholder igen i 2025 SUP-begynderkursus. Kurset afholdes lørdag den xx fra kl 8-14

På det 6 timers kurset gives teori samt masser af praktiske øvelser på vandet, så du bliver mere fortrolig med SUP samt diverse redningsteknikker.  Pris 400kr for medlemmer i klubben. Tilmeld hos Kim Lynggaard (kimlyng@hotmail.com)

 

Ans IF Søsport tilbyder div aktiviteter på søen

Joller

  • Jolle 470
  • Europajoller
  • Optimistjoller
  • Columbusjoller
  • Katamaraner


Kajakker (turkajakker)

  • Mange forskellige glas og kulfiberkajakker fra stabile turkajakker til ustabile kapkajakker
  • Juniorkajakker
  • 2 stk havkajakker
  • Børnekajakker (fra 8 år)

 

Kajakpolo – har mulighed for forskellige typer

  • 6 stk SitOnTop kajakker
  • 7 Fluid polokajakker
  • 3 Foss kajakker

Vi spiller på 2 mål – enten med 2 eller 3 spillere på hvert hold. Alle spiller med hjelme.


Kano

  • 2 stk Alukano
  • 3 stk klare Kano


Surfing

  • div udstyr

Padling

  • Div boards til både børn og voksne
  • 1 Megaboard til 6-8 personer

Wing Foiling (nyhed 2025)

  • Div boards til både børn og voksne

Al vandsport aktivitet foregår omkring søbredden ved klubhuset. Ans Søgade 25.

 

Kontingent
Et sæson-medlemskab koster i 2025:

kr. 500,- for børn fra 7 -17 år (skal blive 8 år i 2025)
kr. 1000,- for unge og  voksne over 18 år
kr. 2000,- for familier (1 husstand)

Med et medlemskab gives fri adgang til alle aktiviteter – brug dem så meget du vil. Er der flere som benytter en kano skal min. 1 være medlem af Søsportsklubben.

Alder er ingen hindring – der er aktiviteter til alle. Det kræves kun du at du kan svømme. Kom som familie, eller kom alene. Børn som kommer alene til klubaftnerne skal dog være fyldt 7 år (skal blive 8 år i 2025).

Så kom og prøv – de 2 første klubaftener er gratis!

Oplev de skønne naturoplevelser på denne perle af en sø.