Præmiewhist udvalget under Ans IF er nu klar til at starte en ny sæson 16/17 i Ans Idræts og Kultur center. Det er som sædvanlig Onsdag aften fra kl. 19.00 hvor man kan få en gang spil kort, der er dog lidt nyt da prisen for at deltage er sat op til 70,- kr. men så er der også en kop kaffe og lidt brød i pausen efter de første 24 runder og tid til lidt hyggesnak, inden de sidste 24 runder spilles. Der er også præmier, efter hver runde til de 4-5 stykker som har vundet mest.
Der spilles hver anden Onsdag frem til d. 14 December hvor der holdes en lille afslutning inden Jul og Nytår. Der plejer at deltage ca 18-22 spiller hver gang, dog flest mænd men der er også 3-4 damer med, nye medlemmer er meget velkomne til at komme ned og prøve. For yderligere oplysninger bedes i kontakte Erling Agerskov som er formand for udvalget på tlf. 20943187 eller Kaj Ole Sørensen og Kirsten Vad som også sidder i udvalget.