Så kom den. Vores nye hjemmeside. Tag godt imod den. Vi er så småt ved at lære den at kende, men der er nye muligheder for, at vi kan dele alle de gode historier og oplevelser i Ans IF.
I første omgang er det med indlæg, men vi arbejder også på et galleri, så du nemt og hurtigt kan vise dine bedste billeder fra Ans IF frem. Det er på vej, og det kan du godt glæde dig til. Det bliver sjovt.
Hos Ans IF Svømning har vi stadig vores nyhedsliste, og her kan der løbende blive fortalt om aktiviteter, mens vi her i højre kolonne har nogle få sider med vigtig staminformation.
Vi håber, at du vil være med til at gøre den endnu bedre. Så hvis du har lyst til at skrive på hjemmesiden, så hiv fat i udvalget. Alle historier er spændende, og foreningsliv handler om, at vi bliver bedre til at lære hinanden at kende og have en velfungerende forening med socialt liv. Så vær med og fortæl om dine oplevelser i Ans IF.
Vores nyheder er til for at blive spredt, så nederst i indlæg kan du dele historierne og informationerne – det er du meget velkommen til!