
Der var musik, lys og røg i hallen, da U10, U12 og U14 holdene holdt fælles juleafslutning torsdag den 18. december fra 16.30-19.30.
85 børn plus trænere havde fordelt sig på blandede hold og spillede kampe mod hinanden i 2,5 timer. Alle hold havde flere indløb med musik, røg og lys til alles begejstring. Da formålet var at have en hyggelig eftermiddag, hvor der var plads til alle uanset det håndboldmæssige niveau, var der ændret lidt i spillereglerne; de ældre på holdet skulle afslutte med modsatte hånd end de normalt gjorde og pigernes mål talte 10 og drengenes 1. Selvom alle hold kæmpede for sejr, blev der taget hensyn til hinanden. Imens to hold spillede kamp, hyggede de andre sig ude på tilskuerpladserne og lagde taktik for de næste kampe.
Efter at det vindende hold var blevet hyldet, sluttede arrangementet af med sodavand og æbleskiver. Alle kunne bagefter gå på en velfortjent juleferie indtil turneringen starter igen den 3.-4. januar 2015.
God jul & godt nytår!