Indmeld dig i Ans IF Motion i januar og få en ekstra måned gratis.
5. januar, 2016
Generalforsamling 1. marts 2017
29. januar, 2016
Vis alle

Ans IF på tur til EM i Polen

Kl 06 en søndag morgen januar 2016 drog 11 damer fra Ans IF afsted i bus mod Gdansk, Polen, for at se to af Danmarks indledende kampe i EM 2016 for herrer. På trods af det meget tidlige tidspunkt var humøret højt, og efter en lille formiddagslur og en frokostpause lige efter den dansk/tyske grænse gik snakken de næste mange timer indtil bussen nåede Gdansk og damernes hotel 15 timer senere.

Det var med en vis spænding i maven, at turen mandag aften gik mod den nye Ergo Arena i Gdansk, hvor Danmark spillede alle sine første puljekampe. Hjemmefra havde der været en klar forventning fra venner og familie om skærmtid til de kønne damer fra Ans, som havde fundet klaphatte, ansigtsmaling og andre remedier i rød/hvide farver frem til anledningen, men missionen syntes i første omgang umulig, da de oprindeligt indkøbte pladser i Ergo Arena var lige på dørtrinnet ud til garderoben og altså fuldstændig udenfor TV-kameraets rækkevidde! Dog lykkedes det med snilde og kønne smil at overtage det nødvendige antal pladser på en langt mere favorabel tribune næsten i første række fra en gruppe ungarske tilskuere, som ikke ønskede at blive til Danmarks kamp, efter at de selv havde tabt til Rusland i den tidligere kamp.

Kampen gik i gang, og mens Danmark efter en knap så god 1. halvleg var bagud ved pausen, strømmede det ind med sms’er fra dem, der havde set damerne sejle op af åen på tilskuerpladserne. Damerne noterede sig Mads Mensah’s energi og Kevin Møllers gode redninger til sidst i kampen, og de danske håndboldherrer klarede sig igennem kampen med en sejr på 30-28. Dermed var aftenen og stemningen hos skærmtroldene fra Ans reddet. Rygtet vil vide at damerne fejrede sejren med pizza og drinks i centrum af Gdansk, men det har ikke været muligt at få bekræftet rygtet af en pålidelig kilde.

Onsdag aften var damerne allerede erfarne i at komme til Ergo Arena og i at spotte, hvilke pladser i hallen, der var bedst. Det lykkedes endnu engang at smile og bytte sig vej til gode pladser, men inden længe måtte damerne erkende, at selvom pladserne var gode var det udenfor TV-kamaraets rækkevidde, og de måtte nyde kampen uden livedækning til Danmark. Det var dog ikke noget de skænkede mange tanker, da først kampen gik i gang, for danskerne spillede betydeligt bedre end mod Montenegro, specielt i 1. halvleg. Jesper Nøddesbo skruede boldene ind fra stregen, og Mikkel Hansen scorede og lavede assister, som aldrig før. Damerne har lovet at tage flere detaljer med sig hjem til træningen i AIKC, så der bliver noget at glæde sig til som tilskuer til forårets kampe i den lokale liga.

Bussen vendte næsen hjem mod Ans direkte efter kampen onsdag aften, og det var en flok tilpasse men trætte damer der landede i Ans torsdag over middag. Et tilbageblik på turen fortæller selvfølgelig at højdepunkterne var Danmarks to indledende puljekampe mod Montenegro mandag og Ungarn onsdag, men derudover var turen også krydret godt med sightseeing i Gdansk, god mad og drikke, shopping, wellness, spa og massage og ikke mindst masser af snak og grin. Alle andre detaljer må I selv prøve at spørge damerne til…. because what happened in Gdansk stays in Gdansk.

Alle 11 damer melder klar til at deltage i en lignende tur til VM for herrer i 2017 i Frankrig den 11.-29. januar 2017, og håber at kunne fylde en hel bus til den tid med håndboldinteresserede fans fra Ans og omegn.

12509830_10153762877935516_556346871555752955_n

12552939_1257053837643506_237969702430764843_n

12573963_10153459882476347_1208861906242467678_n

12631435_1259245257424364_4403111054465952662_n

12644791_10153952434731473_644542185500404985_n

12573916_10153459880996347_2754757371615861899_n

12540698_1259245570757666_5661526383712015114_n

12552557_1259245787424311_219609610854799189_n

12548882_1259245630757660_5725227967690831407_n