197
Ans IFs Venner








DagidrætUdskriv side

DAGIDRÆT i Ans er oprettet af Ans IF i 2008 under eget udvalg benævnt dagidrætsudvalget. Der er tale om et tilbud til alle voksne, der har mulighed for at deltage i dagtimerne.
Målsætningen er at give primært den voksne del af borgerne mulighed for motion og socialt samvær. Aktiviteterne foregår i AIKC i vinterhalvåret, men er der ønske om udendørsaktiviteter i sommerhalvåret, vil dette være muligt efter aftale.

Aktiviteterne foregår på tirsdage kl. 9.30 - 11.30 i AIKC frem til og med den 31. marts 2010, og man kan bare møde op og blive registreret ved henvendelse til udevalgsmedlemmerne.

Der er mulighed for at deltage i tæppecurling, boccia, bob, carpet bowls, dart, badminton, skumtennis og bordtennis, hvor man kan deltage i alle aktiviteter eller enkelte efter ønske. Der kræves ingen forkundskaber, blot man medbringer et par sportssko/indendørssko.

Aktiviteterne indledes med en let opvarmning og er iøvrigt sammensat, så der er mulighed for større eller mindre fysisk udfoldelse, afhængig af ønske og formåen.

Efter aktiviteterne er der mulighed for fælles frokost, hvor man kan købe sportsbolle til fornuftig pris.

Kontingent for vinteren 2010/2011 er 400,00 kr, men støder man til undervejs vil kontingentet blive udregnet forholdsvis. 

I 2010 er der opstart tirsdag den 5. oktober kl. 9,30, og de første 2 gange er prøvegange.
 
Seneste nyt fra dagidræt