Baby svømning
1. januar, 2018
Årsmøde i Ans IF
2. februar, 2018
Vis alle

Kost- og slankehold, intro-møde 25. jan.

Kost- og slankehold i Ans Motionscenter

Kom til informationsmøde torsdag den 25. januar kl. 18.00 i AIKC

Successen fortsætter i Ans Motionscenter. For 4. år i træk opretter vi et kost- og slankehold i Ans Motionscenter.

Der er tale om et lukket hold. Deltagerne har tidligere evalueret på forløbet, og de har været meget tilfredse med holdet. Man starter med en uges kostregistrering og AL kost og væske man indtager, noteres i et skema. – Dette analyseres af kostvejlederen, og forslag til ændringer gennemgås med den enkelte deltager på holdet. Man introduceres til en blodsukkerstabiliserende kost og efter ca. 1 måned har de fleste fået styr på deres blodsukker. Typisk spiser man 5-6 måltider dagligt med mange grøntsager, sunde olier og æg/fjerkræ og fisk. Når man får fyldt godt op med sund og nærende mad, kan man lettere holde sig fra slik og kager og andet der ellers frister en.

Der er fællestræning på holdet 1 gang om ugen, og derudover fri træning i Ans Motionscenter.
Flere finder sig en træningspartner, så man også tør møde op på de andre hold, eller træne sammen i ”maskinerne”.

Kombinationen af træning flere gange ugentligt og den rigtige kost har vist sig at give rigtig gode resultater.

Man får individuel vejledning og bliver målt og vejet en gang om måneden. Sammen med sin kostvejleder snakker man om hvordan det går med træning, sukkertrang, vægttab osv.

Holdet bliver ledet af kostvejleder Bente Holm, der blev uddannet kostvejleder i 2014 gennem DGI. Vores kostvejleder sender vi løbende på efteruddannelse, senest i maj 2016. Bente er også fitnessinstruktør og helsevejleder.

Både mænd og kvinder er velkomne på holdet.

Prisen for at deltage på et sådant hold er meget rimelig, da ingen skal tjene på det. Alle ledere og instruktører i Ans Motionscenter er nemlig frivillige og ulønnede. Totalprisen inkl. kostvejledning, træning og materiale er 1300 kr.

Der er uforpligtende informationsmøde mandag den 25. januar 2018 kl. 18-19 i AIKC. Der er mulighed for tilmelding samme aften. Vi giver en kort rundvisnings i Ans Motionscenter, og fortæller om de mange forskellige træningsmuligheder.

En deltager fra forrige hold kommer og fortæller om hendes erfaringer og gode resultater.
Der vil være smagsprøver på lidt forskellige sunde fødevarer. Derudover vil Susan, der er fast hjælper på holdet, også være tilstede denne aften.

Mød op og hør nærmere
Ans Motionscenter