Ans Motionscenter har fået sin egne “Peter”
8. oktober, 2014
Ny forretningsfører ansat
21. oktober, 2014
Vis alle

Ans IF’ere på banen hos BSV

Lørdag den 4. oktober havde Ans IF’s U8 og U10 hold fået mulighed for at løbe ind med BSV’s spillere, inden holdets kamp mod Team Tvis Holstebro.

Det var en stor flok spændte drenge og piger, der mødte op på BSV’s hjemmebane i Jysk Arena i Silkeborg. Stemningen var høj, og alle ventede tålmodigt til kampen endelig skulle i gang. Først blev TTH’s spillere sendt ind på banen fulgt af beherskede klapsalver blandt publikum. Dernæst blev lyset dæmpet i hallen, spotlysene og røgkanonerne blev tændt, og musikken skruet helt op. Alle skulle de først løbe en tur rundt langs kanten af banen, hvorefter de stillede op på to rækker og klappede hænder med alle BSV’s spillere. Da Michael V. Knudsen som den sidste mand var løbet på banen, kunne de gå op og sætte sig på tilskuerpladserne sammen med alle de fremmødte forældre og søskende fra Ans og resten af de ca. 2000 tilskuere og se kampen herfra.

TTH kom bedst fra start og førte 15-14 ved pausen. BSV kom dog mere ind i kampen i 2. halvlej, de sidste minutter af kampen var nervepirrende og med et frikast i kampens allersidste sekunder kunne BSV have udlignet til 26-26. Frikastet blev dog reddet, og TTH vandt kampen 26-25.

Uafgjort eller en sejr til BSV kunne have sat det sidste punktum for en rigtig god eftermiddag i håndboldens tegn, men på trods af det havde alle børn fået en super god oplevelse.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11