197
Ans IFs Venner










Forretningsorden for Ans IFUdskriv side

Bestyrelsen

  • Bestyrelsen har det overordnede ansvar for den økonomiske og administrative drift af foreningen.
  • Bestyrelsen er ansvarlig for, at alle klubbens afdelinger fungerer efter vedtægterne og forretningsordenen samt efter de regler, der i øvrigt fastsættes af bestyrelsen.
  • Bestyrelsen er ansvarlig for, at udvalgene udarbejder beretning, målsætning og budget.
  • Bestyrelsen ansætter forretningsfører og aftaler honorar, virkeområde, ansættelsesperiode og arbejdstid.
  • Formanden udarbejder og udsender dagsordenen til bestyrelsesmøderne.
  • Sekretæren tager referat af bestyrelsesmøderne. 
  • Referatet godkendes og underskrives af bestyrelsen. Det gemmes i såvel det underskrevne papirformat som elektronisk.

Forretningsføreren

  • Forretningsføreren har overfor bestyrelsen det daglige ansvar for den økonomiske og administrative drift, herunder afregning af moms, afstemning af bankkonti, ajourføring af medlemslister, hjemtagning af tilskud fra kommunen, indberetning til specialforbund m.v.
  • Forretningsføreren udarbejder skabelon for udvalgenes budgetlægning og samskriver foreningens samlede budget.
  • Forretningsføreren udarbejder løbende budgetoversigter og udarbejder det endelige regnskab for hele foreningen.
  • Forretningsføreren udsender kontingentopkrævninger med påført betalingsfrist.
  • Forretningsføreren fører kontrol med kontingentindbetalingerne og orienterer straks den relevante udvalgsformand, hvis et medlem overskrider betalingsfristen.
  • Forretningsføreren er ansvarlig for økonomiadministrationen ved diverse events, herunder opkrævning af sponsorbidrag og eventuel –restance.
  • Forretningsføreren er ansvarlig for opkrævning af sponsorbidrag efter nærmere aftale med sponsorudvalget.
  • Forretningsføreren udskriver labels til breve, klubblade, girokort etc.
  • Forretningsføreren afregner lønudbetalinger og kørselsgodtgørelser til klubbens trænere.
  • Forretningsføreren er ansvarlig for at betale løbende regninger, som skal være påført navn og udvalgsområde.
  • Forretningsføreren skal være kontaktled til PBS.
  • Forretningsføreren sørger for kontering i henhold til budgettet samt relevant bogføring.
  • Forretningsføreren skal have kontortid i AIKC efter nærmere aftale med bestyrelsen.

Sportsudvalgene

  • Antallet af medlemmer i de enkelte udvalg er behovsbestemt og fastsættes af bestyrelsen.
  • De enkelte sportsudvalg nedsætter underudvalg efter behov efter nærmere aftale med bestyrelsen
    Sportsudvalgene er er ansvarlige for de sportslige aktiviteter.
  • Sportsudvalgene er ansvarlige for budgetlægning i eget område.
  • Sportsudvalgene er ansvarlige for, at løbende behovsopgørelser vedrørende tøj og andre materialer sendes til tøj - og materialeudvalget.
  • Sportsudvalgene er ansvarlige for en vurdering af behovet for sponsorstøtte i de(t) kommende år.
  • Sportsudvalgene er ansvarlige for at inddrive kontingentrestance, når forretningsføreren meddeler restance til udvalgsformanden.

Sponsorudvalget

  • Sponsorudvalget koordinerer enhver form for sponsoraftale med foreningen.
  • Sponsorudvalget sikrer en ensartet kontakt mellem klubben og dens sponsorer.
  • Sponsorudvalget aftaler pris på, forpligtelser ved og varighed af alle klubbens sponsorater.
  • I samarbejde med bestyrelsen aftales de overordnede regler for omfang og art af forskellige sponsorater og sponsoratstyper.
  • Sponsorudvalget er i samarbejde med bestyrelsen ansvarlig for sponsorpleje.

Eventudvalget

  • Eventudvalget har det overordnede ansvar for, at de ikke-sportslige aktiviteter, som klubben deltager i, finder sted på en ordentlig måde, dvs. med hensyn til personsammensætning, tidsmæssig koordinering og indhold.
  • Eventudvalget er ansvarlig for at inspirere til nye ikke-sportslige aktiviteter til gavn for klubben.
  • Eventudvalget er ansvarlig for, at der til alle ikke-sportslige aktiviteter findes et udvalg med en personsammensætning, som kan løfte den konkrete opgave.
  • Eventudvalget er ansvarlig for at sikre, at den indsats, som en aktivitet kræver, står mål med det økonomiske udbytte af aktiviteten.

Redaktionsudvalget

  • Redaktionsudvalget indsamler og koordinerer stof til klubblad samt sørger for tryk og udgivelse
  • Redaktionsudvalget indsamler annoncer til klubbladet efter nærmere aftale med sponsorudvalget.
  • Redaktionsudvalget varetager alle former for udgivelser i klubregi samt til specialarrangementer.
  • Redaktionsudvalget er ansvarlig for klubbens hjemmeside

Tøj og materialeudvalg

  • Tøj- og materialeudvalget indhenter og opbevarer kataloger og aktuelle priser
  • Tøj- og materialeudvalget har kontakten til leverandørerne 
  • Tøj- og materialeudvalget registrerer og opsamler udvalgenes/medlemmernes fremsendte bestillinger.
  • Tøj- og materialeudvalget forelægger bestillinger med angivelse af ca. priser til godkendelse af bestyrelse/forretningsfører i.f.m. bestyrelsesmøder, når der er tale om en større ordre.
  • Tøj- og materialeudvalget foretager bestillinger hos diverse leverandører.
  • Tøj- og materialeudvalget  afhenter/leverer artikler hos/til leverandørerne
  • Tøj- og materialeudvalget registrerer ønsker om tryk fra sponsorudvalg (reklamer) og medlemmer (navne).
  • Tøj- og materialeudvalget følger op på diverse bestillinger.
  • Tøj- og materialeudvalget godkender følgesedler og leverancer.
  • Tøj- og materialeudvalget reviderer aftaler med leverandører efter behov og forelægger aftaleforslagene for bestyrelsen til godkendelse.

Tværgående forhold

  • Diverse bestyrelses- og udvalgsmøder foregår i AIKC's mødelokaler, hvis ikke andet er direkte aftalt. Klubben betaler for kaffe og brød og / eller vand. Kun efter aftale med bestyrelsen dækkes andre udgifter.
  • Annoncer ved arrangementer, træningsstart mm. bestilles af de udvalg, som aktiviteten hører under. Der benyttes altid klubbens master. Udgiften betales via forretningsføreren og relateres til det relevante udvalg.
  • Der afholdes to stormøder årligt, hvor alle udvalgsmedlemmer, trænere, AIKC's bestyrelse samt andre med interesse for klubbens fremtid inviteres. Møderne har dels et visionært sigte, dels et socialt.
  • Pressekontakten varetages af de enkelte udvalgs kontaktpersoner. De relevante medier er Midtjyllands Avis og Kjellerup Tidende, men lejlighedsvis kan det være relevant at kontakte andre medier også. Herudover kan en af bestyrelsen udpeget kontaktperson være behjælpelig med aviskontakten, ligesom denne kontaktperson udsender pressemeddelelser etc., hvor disse gælder på hele klubbens vegne.