
 | Fair Play kamp i Ans Fodbold 8. september 2010 - 10:05 af: Kim Bubandt I weekenden blev de første Fair Play-bamser overrakt, som et led i den internationale kampagne for fodbolden - bl.a. blandt U-13 pigerne fra Ans og Viborg Nøremarken.  Foto: JBU Region 2 |
I en kamp som sluttede 3-0 til Ans pigerne, skulle hvert hold efterfølgende udpege modstanderholdets bedste Fair Play-repræsentant - blandt kredsen af spillere, trænere og holdledere. Modtagerne af Fair Play-bamserne blev målmændene fra de to hold - Sarah Olesen fra Nørremarken og Rikke L. Haargaard fra Ans IF.
- De lavede heller ikke noget, der kunne diskvalificere dem, men det gjorde de øvrige 20 spillere nu heller ikke. Der var ganske få frispark og ingen situationer, hvor der var behov at vise særlig Fair Play. Så det var en vanskelig opgave for de hold at udpege, hvem der skulle have den populære bamse, beretter Hans Peter Johansen fra DBU Jylland og fortsætter:
- Derfor sagde jeg også til dem, at jeg synes, at Fair Play-bamsen tilhører hele holdet og opfordrede dem til at anvende den som maskot. I øvrigt var der en rigtig god stemning omkring kampen med positive tilråb fra linjerne. Derfor var der god grund til at rose de to holds trænere samt dommeren (Keld Lund fra Silkeborg Fodbolddommerklub) for en rigtig god afvikling i rette Fair Play ånd, konkluderer Hans Peter Johansen. |  Nederlag til U15 pigerne.01-05-2012 21:17:00 Efter 4 flotte sejre, løb Ans IFs U15 piger til aften (1. maj) ind i et nederlag.  U-13 fodboldpiger01-03-2012 19:55:00 Friske piger spiller har også indendørsfodbold her i sæsonen 11/12 men det er nu slut i denne uge.  Fodboldtrænere søges.15-02-2012 11:57:00 Fodboldafdelingen mangler trænere til den kommende forårs og efterårssæson. |

 




 |