
 | | Brug og pleje |  |
Brug og pleje af banerne i Ans IF
Det er i alles interesse, at vi har så gode baner at spille på som overhovedet muligt. Derfor denne vejledning til, hvordan vi bedst holder dem i ?topform? ved nogle enkle huskeregler: - Hvert hold er tildelt bestemte baner på bestemte tidspunkter. Brug derfor ikke andres baner, men værn om Jeres egen!
- Træn så meget som muligt udenfor selve banen! Fx kan løbetræning, koordination, småspil og opvarmning sagtens foregå udenfor banen, så selve banen skånes til spiløvelser på et perfekt græstæppe.
- Græstæppet kan ødelægges på én træning ved spil på et lille område i styrtende regnvejr! Pas specielt på banen sådanne dage, og spil så vidt muligt på udenoms-arealer.
- Fordel træningen ud over hele banen, og undgå typisk at starte i den østlige (nærmeste ende) hver gang. Dette ses tydeligt på banen efter få uger.
- Flyt målene under træningen, så målfelterne ikke slides op. (Sæt evt. målet bag baglinien). Husk at sætte målene på plads igen, medmindre du aftaler andet med det hold, der kommer efter Jer (det er et større projekt for bl.a. miniputter at løfte mål på plads!!!).
- Gør folk, der medtager cykler, scootere, hunde incl. efterladenskaber opmærksom på, at disse ting ikke hører hjemme på græsbanerne!
Rigtig god træning - og nyd de gode baneforhold, der er til rådighed!
Venlig hilsen
Ungdomsudvalget  Kontingentbetaling25-08-2011 19:19:00 Du skal senest den 10. september gå ind på www.ansif.dk og tilmelde dig i fodbold.  Ans Cup - Indendørs fodboldstævne25-01-2011 20:07:00 Pejsegruppen Aarhus og Ans IF har fornøjelsen af at invitere til stævne for U8 og U9 drenge og piger d. 13/3-11 i AIKC Hallen. |

 




 |