
 
 




 | | Bestyrelsesmøde den 9. marts 2011 |  |
Bestyrelsesmøde i Ans IF onsdag den 9. marts 2011 kl. 18.00 i AIKC.
Deltagere: Torben Nielsen, Kim Lynggaard, Jeanette Pedersen, Sten Lassen, Troels Georgi, Janne Grud
Hansen og Carl Lau Jensen. REFERAT 1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde den 9. feruar 2011. Referatet godkendt. 2. Konstituering af ny bestyrelse. Formand: Torben Nielsen.
Næstformand: Kim Lynggaard.
Sekretær Carl Lau Jensen.
Herefter valgtes kontaktpersoner til de enkelte udvalg:
Håndboldudvalget: Troels Georgi.
Motionsudvalget: Torben Nielsen.
Fodboldudvalget: Sten Lassen.
Svømmeudvalget: Troels Georgi.
Badmintonudvalget: Jeanette Pedersen.
Tennisudvalget: Carl Lau Jensen.
Gymnastikudvalget: Janne Grud Hansen.
Volleyudvalget: Janne Grud Hansen.
Dagidrætsudvalget: Carl Lau Jensen.
Eventudvalget: Kim Lynggaard.
Sponsorudvalget: Torben Nielsen.
Forretningsfører: Torben Nielsen.
Eksterne relationer:
AIKC: Torben Nielsen.
Byggeudvalg AIKC: Kim Lynggaard.
Jolleklubben: Kim Lynggaard.
Ans Skole: Janne Grud Hansen. 3. Møderække i 2011 – jfr. forslag. Nedenstående møderække blev godkendt til afvikling kl. 19,00 i AIKC:
Onsdag den 27. april 2011 – budgetopfølgning,
Onsdag den 17. august 2011 – budgetopfølgning + alle udvalgsformænd,
Onsdag den 19. oktober 2011 – budgetopfølning,
Onsdag den 16. november 2011 – fremlæggelse af budgetforslag,
Onsdag den 7. december 2011 – godkendelse af budget,
Onsdag den 15. februar 2012 – godkendelse af årsregnskab + alle udvalgsformænd,
Lørdag den 25. februar 2012 – årsmøde kl. 10,00. 4. Pramdrageravisen. TN erindrede om indlæg fra udvalgene, hvor mange havde indsendt, men der resterede endnu enkelte som rykkes og skal aflevere i løbet af marts måned. 5. Eventuelt. CLJ refererede fra generalforsamling i Foreningen til Bevarelse af Tange Sø, hvor Gudenåkomiteen anbefaler etablering af langt omløbsstryg og lukning af Tangeværket. Dette medfører en væsentlig anderledes Tange Sø end den vi kender. Søforeningen opfordrer derfor til en intensiv medlemskampagne også i Ans-området, hvor der kun er en medlemsdækning på omkring 25 %.
Bestyrelsen for Ans IF opfordrer alle seniormedlemmer til at melde sig ind, det koster kun 25 kr. om året, der ligger indmeldelsespjecer i cafeteriet i AIKC eller man kan bruge Søforeningens hjemmeside www.tangesoe.dk
KL orienterede om møde omkring evt. fusion med jolleklubben tirsdag den 22. marts 2011 i AIKC.
JGH orienterede om gymnastikopvisning i AIKC søndag den 27. marts og opfordrede til at møde frem, der er sammensat et flot program også med eksterne aktører. Der henvises til kommende annoncering.
SL orienterede om Anders And Cup indefodboldstævne i AIKC sødag den 13. marts for U8 og U9 piger og drenge. Der er tale om et stort stævne.
TN orienterede fra Lokalrådet i Ans der ønsker forslag til forbedringer i Ans-området. Skrivelsen rundsendes til bestyrelsen. Alle medlemmer opfordres til at komme med forslag, som skal sendes til: torben@carrot.dk
TN erindrede Troels om forslag til bemandingslister, der SKAL returneres.
SL efterlyste pjecer fra eventuvalget til opstartsmøder, men disse er endnu ikke udarbejdet.
CLJ rundsender side med møder mellem bestyrelsesmedlemmer og udvalg til bestyrelsen.
Carl Lau Jensen | 
 |