
 
 




 | | Bestyrelsesmøde den 9. februar 2011 |  |
Bestyrelsesmøde i Ans IF onsdag den 9. februar 2011 kl. 17,45 i AIKC.
Deltagere: Torben Nielsen, Jørgen Nielsen, Kim Lynggaard, Sten Lassen, Troels Georgi og Carl Lau Jensen. REFERAT 1. Godkendelse ad referat fra sidste møde den 12/1-2011. Ad. pkt. 3: TN meddelte af Mikael Kristensen har accepteret rollen som idrætslig koordinator ved LAN-arrangement den 25/2-2011, men efterlyser tidspunkt og antal deltagere, hvilket JN fremskaffer fra skolen.
Referatet godkendt. 2. Jolleklubben – orientering fra JN og aftale om videre forløb. JN orienterede om henvendelse til tidligere aktive Ans-borgere i jolleklubben med den positive effekt, at omkring 10 af disse mødes til drøftelse i uge 10. Kim og Allan deltager i mødet i relation til kanoudlejning. Bestyrelsen er positiv og ser gerne en udvikling af mulighederne ved søen, såfremt der kan etableres et fornuftigt grundlag. JN er tovholder til sagen er afsluttet. 3. Økonomi – årsregnskab. TN gennemgik afdelingsregnskaberne og til slut det samlede regnskab for 2010 udvisende et driftsoverskud. Med baggrund i de dystre udsigter som følge af ”våde events” hele året og bestyrelsens udmelding til alle udvalg om tilbageholdenhed på udgiftssiden må det betegnes som et meget fornuftigt slutresultat. TN uddelte roser og rettede en stor tak til udvalgene, som alle havde bidraget hertil. 4. Bestyrelsessammensætning. TN og JN er på valg. TN genopstiller, men JN modtager ikke genvalg. Bestyrelsen indstiller nyt bestyrelsesmedlem for JN, men der er selvfølgelig mulighed for at kome med forslag på årsmødet. Gymnastikudvalget v/Janne Grud Hansen har givet tilsagn om at tiltræde bestyrelsen, og motions- udvalget overvejer stadig, i givet fald i stedet for tennisudvalget.
Bestyrelsen skulle således være fuldtallig efter årsmødet. 5. Årets Ans IF’er. Bestyrelsen har blandt de indkomne forslag valgt årets Ans IF’er 2010. 6. Kontingentfritagelse. Bestyrelsen har modtaget en anmodning fra gymnastikudvalget om kontingentfritagelse. Bestyrelsen har set på anmodningen og godkendt denne.
Fremadrettet er det muligt for det enkelte udvalg at søge om lignende fritagelse, men det skal fastslåes, at der skal være tale om særtilfælde, og anmodning SKAL fremsendes til bestyrelsen. 7. Løbeklubben – regler for ophævelse. Løbeudvalget indstiller udvalget nedlagt grundet manglende interesse. Bestyrelsen godkender indstillingen og betragter løbeaktiviteterne under Ans IF som ophørt. Løbeudvalget vil dog figurere på hjemmesiden 2 måneder frem, men påført, at aktiviteterne er indstillet. 8. Udbygning af AIKC – færdigt oplæg og godkendelse heraf. KL præsenterede færdige tegninger over A) udviddelse af motionscentret, B) tilbygning med omklædningsrum og C) nyt depotrum.
Punkt A udviddelse af motionscentret har førsteprioritetog er beregnet til en samlet udgift på 1,5 mill. kr. Byggeudvalget sender byggeansøgning til kommunen og går i gang med at undersøge økonomiske muligheder. Får disse tiltag et gunstigt udfald forventes byggeriet startet i løbet af 2011. Projektet omfatter forlængelse af uværende motionscenter med 5 m samt forlængelse af fodboldbygningen til samme gavlniveau. Projektet indeholder 2 store rum til motinsafdelingen samt 2 mindre depotrum til henholdsvis fodbold og tennis.
Bestyrelsen tiltrådte det fremlagte forslag.
Projekt B og C har et længere tidsperspektiv forventeligt efter 2015.
KL orienterede om inspirationstur til Vejen Idrætscenter for bl.a. at se på yderligere aktivitetsmuligheder i AIKC og det havde været meget givende. KL havde udarbejdet stikord over oplevelserne som videresendes til den øvrige bestyrelse. TN fastholdt, at evt. ansøgning skal sendes til Ans IF. 9. Eventuelt. TN fremlagde udarbejdet ansættelseskontrakt for forretningsfører, som godkendtes.
JN opfordrede til interesse for Idrætsrådet i Silkeborg Kommune, som efter hans opfattelse er meget Silkeborgorienteret, hvorfor repræsentation fra yderområderne er meget påkrævet. Der har hidtil ikke vist sig interesserede i vort nærområde til at opstille til rådet.
Ans IF indstiller Janne Grud Hansen til årets idrætslederpris i Silkeborg Kommune for hendes mangeårige store indsats for foreningen, specialt for gymnastikudvalget.
Efter bestyrelsesmødet fortsattes kl. 19,30 møde med udvalgsformænd, hvor følgende deltog:
Trine Kristensen, motion, Janne Grud Hansen, gymnastik, Tom Sørensen, svømning, Hans Kastrup, badminton og forretningsfører Alice Pedersen.
TN orienterede om aktuelt i Ans IF og Alice orienterede om nyt regnskabssystem Conventus, som er taget i brug ved indefodbold og dagidræt. Øvrige afdelinger tages i brug løbende og bliver undervist i takt hermed.
TN orienterede om Pramdrageravis, der udgives som Ans-avis i forbindelse med Pramdragerfesten og bad i den anledning samtlige udvalg om at sende indlæg til torben@carrot.dk senest 1. marts 2011.
Rekruttering til såvel udvalg som trænere og hjælpere drøftedes, og det anbefales, at man som i håndbold og forbold uddelegerer opgaver til de enkelte hold, hvor forældre så aftaler indbyrdes.
TN opfordrede til mere brug af hjemmesiden for at gøre den mere levende.
Janne foreslog at administrationsmappen lægges på hjemmesiden, hvilket vil lette ajourføring.
Afslutningsvis drøftedes fordeling af haltimer i 2011/2012, og det aftaltes, at de relevante udvalg: Håndbold, fodbold, badminton og gymnastik afholder møde i uge 7 for endelig aftale.
Carl Lau Jensen | 
 |